Din hund har ikke fortjent at gå på kompromis med komforten i hjemmet. Ligesom det gør sig gældende for dig, så vil hunden også gerne have et sted, hvor den kan trække sig tilbage uden forstyrrelser engang imellem, og hvor den samtidig kan slappe af uden manglende komfort. Hunde sover en del i løbet af dagen og tager små lure, og her er det essentielt at kunne tilbyde en hundeseng, som gør, at din hund ligger godt og kan slappe tilstrækkeligt af. Den hundeseng, du har til hjemmet, bør være tilpasset præcis din hund, for der er nemlig flere sundhedsmæssige fordele ved at anvende den helt rette hundeseng, ligesom at placeringen af hundesengen har betydning for hundens velvære.
En hundeseng har betydning for din hunds sundhed
Flere af, især de større og tungere hunderacer, kan have problemer med led og sener. Det samme gælder de hunde, der er nået lidt op i alderen og har spurtet de kilometer, de skulle med deres små ben. Når du vælger en hundeseng, der er komfortabel og tilpasset din hunds størrelse og vægt, så viser det sig, at du kan forebygge led-problematikker hos de unge hunde, styrke skelet og sener hos hunden gennem livet og mindske den ømhed og stivhed, der særligt opstår hos seniorerne. Ved at hunden kan ligge i en hundeseng med tilstrækkelig polstring, uden at skulle blive kold nedefra har ligeledes betydning for immunforsvaret, der ikke bliver presset mere end højest nødvendigt. For hunde der har tendens til et højt stressniveau, vil immunforsvaret også styrkes ved, at hunden kan trække sig tilbage og få den nødvendige ro i løbet af dagen. Et sted der er dens eget, og hvor den kan få den hvile, der er behov for, er det der er med til at give en glad og harmonisk hund.
Hundesengens placering har betydning for din hund
Ikke nok med at hunden mere eller mindre kræver en komfortabel hundeseng, så vil den helt sikkert også stille krav til, hvor denne skal placeres. I hvert fald hvis du spørger hunde og gerne vil gøre det bedste for, at din hund kan slappe mest muligt af i løbet af døgnets 24 timer. Når du går på udkig efter det helt rette sted at placere din hundeseng, så bør du først og fremmest tage et kig på den adfærd og mentalitet, din hund har. Er din hund meget social og kontaktsøgende og vil egentlig bare helst ligge helt tæt op af familien, så bør hundesengen placeres et sted, hvor der kan opnås fred og ro, men som samtidig er tæt på de aktiviteter, familien foretager i løbet af dagen. Hvis din hund har en adfærd, der viser et lidt større behov for at kunne trække sig tilbage til tider og måske er lidt mindre social, så er det essentielt, at hundesengen er placeret et sted, hvor der ikke er familiemedlemmer, der kommer ofte forbi og et sted, der ikke er lige ved de allermest aktive områder i hjemmet.